KONGESØN

UNDERVISNINGSMATERIALE

LET'S DANCE VIDEOER

Bliv klar til at synge og danse med på sangene under koncerten.

FASCINERENDE UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORDYBELSE I JULEN

Til årets skolemusical 2024 samarbejder vi med Carsten Riis Jensen (www.riisjensen.dk), som har udviklet en række spil, vi tilbyder gratis til de deltagende skoler.

Brug fanerne ovenfor, hvor du får en præsentation af spillene og kan downloade.

Spillene er: Juleboxen, Julemysteriet, Julekrøniken, Juledomino og Julebrætspillet.

Alle spillene er “klip selv”, hvor du printer PDF-filerne og selv, eventuelt som en aktivitet sammen med eleverne, klipper og samler spillene.

Alle spil inkluderer instrukser og spilleregler.

Escaperoom, hvor en mystisk box på bordet skal bruges til at løse opgaver relateret til julens budskab. Som præmie, når alle låsene er åbnet, får deltagerne et stykke julepynt, som kan klippes ud, foldes og stilles frem til jul. Der er fire låse, og de har følgende temaer: Bebudelsen til Maria, rejsen til Betlehem, Profetier, Fødslen.
DU MODTAGER: En PDF-fil til udprintning.
EGNET TIL: Max 3-4 personer om ét spil, dvs. ved større grupper skal der printes og samles flere udgaver.
DU SKAL BRUGE: Kraftigt printerpapir, fx 120g eller 160 gram. Saks. Hobbykniv. Lim. En kuvert eller et foldet stykke papir. Farveprinter.
VARIGHED: Klippe og lime materialerne (15 min.), gennemføre spillet (40-45 min.), klippe og færdiggøre præmien til sidst (15-20 min.).

Julekrøniken er fælles, konkurrencepræget historiefortælling med et humoristisk twist. Grupperne fortæller sig igennem den første juls begivenheder og skal skabe deres egen, personlige slutning på historien.
DU MODTAGER: En Zip-fil, som skal udpakkes og som indeholder PDF-filer til udprintning.
ANTAL: 4-5 personer om hvert spil, dvs. har du en skoleklasse/gruppe, skal der printes et komplet spil til hver 4-5 personers gruppe.
DU SKAL BRUGE: Lidt kraftigere A4-papir (fx 100 gram), saks, farveprinter, lim.
INFO: Spillerne hører juleevangeliet, hvorefter de får udleveret et personligt afslutningskort, som er hemmeligt. De trækker fem historiekort (personer, steder, ting, mm.), vælger en figur og skal nu sammen skabe en historie, baseret på juleevangeliet, og forsøge at få historien til at slutte med det afslutningskort, de hver især sidder med.
TIDSFORBRUG: 30 min. (udklippe spillekortene og figurer), fortælle historier (40-45 min.), afrunding/samtale (10 min.).

Simpelt brætspil for 2-4 deltagere med spørgsmål om juleevangeliet.
DU SKAL BRUGE: Printerpapir (enten A4 eller A3, og gerne i lidt kraftigere udgave, fx 120 gram), farveprinter, saks, spillebrikker og terninger.
ANTAL: 2-4 spillere, fra 8 år.
TIDSFORBRUG: Klargøring 15 min., spilletid 30-40 min.
SÅDAN SPILLES: Arket med juleevangeliet gives til deltagerne og læses eventuelt højt, hvorefter spillet går i gang. Slå med terningen, og hvis man lander på et felt med spørgsmålstegn, trækkes et spørgsmål.

Spil domino med figurer og begivenheder fra juleevangeliet.
DU SKAL BRUGE: Papir (gerne lidt kraftigere, fx 100 gram), Farveprinter, Saks.
FORBEREDELSE:
1: Print arket med spillebrikker ud i et antal, der svarer til det antal grupper, der skal spille. Ét ark pr. gruppe.
2: Klip brikker ud. Én brik er – ligesom Dominobrikker – to felter: Et lyseblåt og et hvidt med tekst.
3: Bland brikkerne den blanke bagside opad og giv hver spiller et antal (hvis der er to spillere, så 12 brikker; hvis der er tre spillere, så 8 brikker; hvis der er fire spillere, så 6 brikker).
4: En af spiller placerer en af sine brikker på bordet. Den næste vender en af sine brikker og ser, om den passer til den eller de lagte brikker. Kan spilleren ikke placere en brik, meldes pas. Turen går videre.
5: Sådan fortsætter spillet, indtil alle brikker er lagt. Den, der fik lagt flest brikker, vinder.

Julemysteriet er fælles, konkurrencepræget historiefortælling vedrørende et mysterie og en forbrydelse begået den første jul. Grupperne får kuverter med bevismaterialer og skaber deres egen, personlige slutning på historien.
DU MODTAGER: En Zip-fil, som skal udpakkes og som indeholder PDF-filer til udprintning.
ANTAL: 4-5 personer om hvert spil, dvs. har du en klasse/gruppe, skal der printes et komplet spil til hver 4-5 personers gruppe.
DU SKAL BRUGE: Lidt kraftigere A4-papir (fx 100 gram), saks, farveprinter, lim.
INFO: Spillerne hører juleevangeliet, hvorefter de får udleveret en kuvert med bevismaterialer, som nærstuderes. De trækker fem historiekort (personer, steder, ting, mm.) og skal nu sammen skabe en historie, baseret på bevismaterialerne og den de anser for at være hovedmistænkt.
TIDSFORBRUG: 30 min. (udklippe spillekortene), fortælle historier (1 time), afrunding/samtale (10 min.).

SJOVE OPGAVER OG LEGE TIL FORDYBELSE I JULEN

Produceret af Vibeke Binderup

Introduktion til materialet, klik

Få en kort indføring i materialet og forfatteren bag nedenstående materiale. 

Duetlæsning , klik

Teksterne i denne opgave er uddrag fra dramastykket, og denne aktivitet egner sig især til de mindre klassetrin. Men den kan selvfølgelig også bruges i større klasser, hvis der mangles lidt afveksling.

Hidden Pictures, klik

Forskellige links med bibelske findebilleder relateret til emnet.

Tipskupon, klik

Er du rigtig klog på julen? Så vis det og prøv at tippe en 13’er.

Labyrinter, klik

Forskellige links med labyrinter relateret til emnet.

Led i teksten, klik

Læs sangteksten  ”Den største historie” fra julemusicalen ”Kongesøn” i gennem,  og streg alle tillægsord under.

Mix og match, klik

Et sjovt spil, hvor du skal være hurtig til at finde dit match.

Prik til prik, klik

Her er en samling af prik til prik tegninger, som kan benyttes.

Quiz og byt, klik

Spændende spil, hvor alt kan ske, når du møder en fremmed på din vej.

Søg og find, klik

Vær detektiv i fortiden med nutidens værktøj.

Kreative ideer, klik

Et par gode ideer, men ellers er der mange andre at finde på nettet. 

Del:
GOSPEL MUSICAL AKADEMIET V. TORBEN S. CALLESEN KONTAKT@GOSPELFAMILY.DK TLF: 3023 6932