HJERTELIGT VELKOMMEN
Hjerteligt velkommen til GospelRoots’ opsætning af påskegospelmusicalen ‘OPSTANDEN – påsken vi aldrig glemmer.’
Sådan har jeres elever aldrig oplevet påsken før; i børnehøjde, fortalt af børn for børn. Og der vil være masser af dramatik, spænding, læring, sang og bevægelse, når koret tager eleverne med ind i den nok mest spændende og musikalske påskebeskrivelse, de nogensinde har set og hørt.
Påskeberetningen har historisk set været med til at ændre store dele af verdens menneskeopfattelse og historie og er for mange stadig et eksempel på, hvordan kærlighed, tilgivelse og selvopofrelse kan forandre mennesker omkring en for altid. Det er den historie, vi gerne vil sætte fokus på med denne musical.
HISTORIEN
Vi forestiller os, at det er dagen, hvor påsken står på klassens pensum, og eleverne er blevet bedt om at forberede sig hjemmefra. Men efterhånden, som eleverne med lærerens hjælp kommer dybere og dybere ind i historien om påsken, involveres de mere og mere følelsesmæssigt, når jalousi, forræderi, angst, men også kærlighed og tilgivelse berøres via påskeberetningens karakterer og mellemliggende sange.
Korleder Torben S. Callesen har skrevet sangene og skuespillet.
FAGLIGHED
Tværfagligt berører forestillingen fagene musik-, kristendoms-, idræts- og historieundervisningen.
Som forberedelse til koncerten finder I specialproduceret, spændende undervisningsmateriale på hjemmesiden på følgende link https://gospelmusicals.dk/opstanden-2/
INFO















FAQ
