HJERTELIGT VELKOMMEN
Hjerteligt velkommen til GospelRoots’ opsætning af påskegospelmusicalen ‘OPSTANDEN – påsken vi aldrig glemmer’, som er et samarbejde mellem Kolding Valgmenighed, som stiller lokalerne til rådighed og Gospel Musical Akademiet, som byder ind med gratis produktion og optræden.
PÅSKEN BLIVER SPÆNDENDE SOM ALDRIG FØR
GospelRoots optræder i børnehøjde, fortalt af børn for børn. Og der vil være masser af dramatik, spænding, læring, sang og bevægelse, når koret tager eleverne med ind i den nok mest spændende og musikalske påskebeskrivelse nogensinde.
Påskeberetningen har historisk set været med til at ændre store dele af verdens menneskeopfattelse og historie, og er for mange stadig et eksempel på, hvordan kærlighed, tilgivelse og selvopofrelse kan forandre mennesker omkring en for altid. Det er den historie, vi gerne vil sætte fokus på med denne musical.
HISTORIEN
Vi forestiller os, at det er dagen, hvor påsken står på klassens pensum, og eleverne er blevet bedt om at forberede sig hjemmefra. Men efterhånden, som eleverne med lærerens hjælp kommer dybere og dybere ind i historien om påsken, involveres de mere og mere følelsesmæssigt, når jalousi, forræderi, angst, men også kærlighed og tilgivelse berøres via påskeberetningens karakterer og mellemliggende sange.
Korleder Torben S. Callesen har skrevet sangene og skuespillet.
FAGLIGHED
Tværfagligt berører forestillingen fagene musik-, kristendoms-, idræts- og historieundervisningen.
Som forberedelse til koncerten finder I specialproduceret, spændende undervisningsmateriale på hjemmesiden på følgende link https://gospelmusicals.dk/opstanden-2/
INFO
- Målgruppe: 0.-6. klasse.
- Varighed, én time og 10 minutter
- Tilmelding efter ‘først til mølle’ princippet.
- Dørene åbnes ½ time før koncertstart.
- Undgå dobbeltbooking af klasserne, så alle kan være med.
- Forbered jeres elever på oplevelsen ved at sætte Let’s Dance videoerne på fra undervisningsmaterialet og gennemgå opgaverne.
- Koncerten er gratis, og er et samarbejde mellem Aabenraa Kommune og Gospel Musical Akademiet.