ET BARN ER FØDT er Gospel Musical Akademiets første julegospelmusical, og den har siden sin uropførelse i 2008 taget Danmark med storm og er Danmarks mest opførte julegospelmusical til dato.
Derfor er vi rigtig glade for, at vi har fået lov til at genopføre ET BARN ER FØDT musicalen i Harmonien i samarbejde med SHOKK for Haderslev Kommunes skoler
Opsætningen er ganske enkel: Der læses et lille stykke op af Juleevangeliet, hvorefter det aktuelle afsnit fra Juleevangeliet kommer til live igennem pragtfulde, solistiske sangpartier og skuespil, godt bakket op af det dygtige gospelkor med gennemført koreografi og flerstemmig sang.
Læg dertil et flot sceneshow og inddragelsen af eleverne i fællessang og dans og resultatet bliver en helhedsoplevelse, hvor historien kommer til live på en helt anderledes begejstrende og vedkommende måde.
GospelTeens er Gospel Musical Akademiets mest rutinerede gospelkor og har begejstret tusindvis af skoleelever siden korets grundlæggelse i 2011.
Tværfagligt har forestillingen repræsentation i musik-, kristendoms-, idræts- og historieundervisningen.
Som forberedelse på koncerten finder I specialproduceret, spændende undervisningsmateriale på hjemmesiden, som er lagt op på Gospel Musical Akademiets hjemmeside: www.gospelmusicals.dk
INFO
- Målgruppe: 0.-8. klasse, også børnehavernes udskoling.
- Varighed, én time.
- Tilmelding efter ‘først til mølle’ princippet.
- Dørene åbnes ½ time før koncertstart.
- Undgå dobbeltbooking af klasserne, så alle kan være med.
- Forbered jeres elever på oplevelsen ved at sætte Let’s Dance videoerne på fra undervisningsmaterialet og gennemgå opgaverne.
- Koncerten er gratis, og er et samarbejde mellem SHOKK, Haderslev Kommune og Gospel Musical Akademiet.