ET BARN ER FØDT er Gospel Musical Akademiets første julegospelmusical, som opførtes første gang 2008 i Sct. Nicolai Kirke og siden tog Danmark med storm.
Derfor er vi rigtig glade for, at vi har fået lov til at genopføre ET BARN ER FØDT musicalen samme sted, som den blev til, nemlig i den flotte Sct. Nicolai Kirke, hvor stemningen er helt uovertruffen, når vi taler julegospelmusical!
Opsætningen er ganske enkel: Der læses et lille stykke op af Juleevangeliet, hvorefter det aktuelle afsnit fra Juleevangeliet kommer til live igennem pragtfulde, solistiske sangpartier og skuespil, godt bakket op af det dygtige gospelkor med gennemført koreografi og flerstemmig sang.
Læg dertil et flot sceneshow og inddragelsen af eleverne i fællessang og dans og resultatet bliver en helhedsoplevelse, hvor historien kommer til live på en helt anderledes begejstrende og vedkommende måde.
Tværfagligt har forestillingen repræsentation i musik-, kristendoms-, idræts- og historieundervisningen.
Som forberedelse på koncerten finder I specialproduceret, spændende undervisningsmateriale på hjemmesiden, som lægges op senest 1. oktober 2025.
INFO
- Målgruppe: 0.-8. klasse, også børnehavernes udskoling.
- Varighed, én time.
- Tilmelding efter ‘først til mølle’ princippet.
- Da forestillingen denne gang er i en kirke, er der færre pladser.
- Dørene åbnes ½ time før koncertstart, v. regnvejr lidt før 🙂
- Undgå dobbeltbooking af klasserne, så alle kan være med.
- Forbered jeres elever på oplevelsen ved at sætte Let’s Dance videoerne på fra undervisningsmaterialet og gennemgå opgaverne.
- Koncerten er gratis, og er et samarbejde mellem Folkekirken Aabenraa og Gospel Musical Akademiet.